10 eksempler på dansk overtro ved juletid
|
Ligesom man i gamle dage troede, at de afdøde kom forbi juleaften, kunne andre mindre velkomne væsener, såsom trolde, helheste og ondsindede nisser, også gøre deres entré i julen.
En måde at holde dårligdommene fra døren var at sætte knive i dørtærsklerne.
På denne måde sørgede man for, at “alt ondt” blev væk fra huset. Her er det en bondestue fra Frilandsmuseet.
- Scanpix
|
Varsler i grød, morderiske nisser og afdøde slægtninge på besøg er bare nogle af de forestillinger, der trivedes i bedste velgående ved juletid i gamle dage
I 1800-tallet fik Danmark juletræet, julemanden, julenisserne, gaverne under træet og meget mere. Megen af den overtro, som havde eksisteret i århundreder, mistede nu sin betydning.
Julen var en hellig tid, og derfor var tiden særlig gunstig til at tage varsler. Julemærkerne var tolv cirkler ridset ind i loftsbjælken.
De 12 cirkler svarede til de 12 juledage (25. december til 6. januar).
Hvis vejret var dårligt juledag, farvede bonden cirklen hvid. Hvis det var halv godt og halv dårligt 2. juledag, farvede han den halvt hvid, og så fremdeles.
De tolv julemærker ville så vise, hvordan vejret blev årets 12 måneder.
Derefter lagde han en klat af hver slags grød på gulvet. Og som den første blev hunden lukket ind i stuen juleaften.
I det hele taget fyldte døden meget for datidens mennesker. Helt op til slutningen af 1800-tallet var gennemsnitsalderen i Danmark ca. 40 år, og mange nåede aldrig at blive voksne.
Dette har sat sit spor i trosforestillingerne.
Lyset fungerede som pejlemærke for eventuelle gæster.
Men gæsterne var ikke altid af denne verden. Julenat var nemlig natten, hvor døde slægtninge aflagde deres kære et visit.
Flere steder dækkede man sågar op til de døde.
På Bornholm var det kutyme at sove på gulvet eller ude i stalden, for at gøre plads til de døde i sengen.
Hvis et af lysene gik ud, inden det nåede at brænde ud, sagde man, at personen ville dø inden året var omme.
Alt unødvendigt arbejde blev indstillet. Kvinderne måtte end ikke spinde, da intet måtte “dreje rundt” i julen.
Rokken blev derfor sat op i øverstestuen, hvor ingen kom.
Vikingerne kaldte det ligefrem at "drikke jul".
Kirken forsøgte flere gange at få drukken forbudt, men uden held. 6. Talende dyr
Det hedenske ord 'jul' betyder slet og ret fester (i flertal).
Men julen var også en tid, hvor man skulle være god ved hinanden og ved dyrene.
Neg blev hængt ud i træerne til fuglene, staldene blev gjort rent og ekstra mad blev sat ud til dyrene.
For på denne ene årlige dag fik de muligheden for at tale. Og hvis de ikke var tilfredse med den behandling, de var udsat for, skulle de nok give udtryk for det.
En måde at holde dårligdommene fra døren var ved hjælp af jern.
På denne måde sørgede man for, at “alt ondt” blev væk fra huset.
Her fortælles i 981 om en “Årmand”, som boede i en sten og hjalp til på gården.
Bonden kunne rådspørge årmanden om, hvordan fremtidens vejr ville blive.
Og i modsætning til den børnekære julenisse kunne datidens nisser være ondskabsfulde sataner.
Der er historier om nisser, der har dræbt både dyr og mennesker, og som mildest talt har et lunefuldt temperament.
Det var nissen, der bragte held og velstand til gården og sørgede for, at høsten ikke slog fejl.
Hvis nissen forlod gården i arrigskab, protest eller simpel kedsomhed, ville det være et katastrofalt tab for bonden.
Normalt spiste man grød på landet, men når det var jul, blev måltidet suppleret med fint melet rugbrød, kaldet julekager og den største pattegris, man havde på gården.
På denne måde opsugede brøden julens hellighed, sagde man.
Når foråret så kom, blev brødkrummerne spredt sammen med de korn, der blev sået.
På denne måde ville høsten optage en del af julens hellighed.
Og så skulle der spises.
Grøden blev spist af samme skål, og kanden med juleøl blev sendt rundt blandt både børn og voksne.
Samtidig var det en udbredt forestilling, at den, som først holdt op med at spise, ville dø, inden året var omme.
I alt fald melder Falck hver jul om, at mange danskere er blevet kørt på skadestuen, fordi de har forspist sig i den fede julemad. Kilde: Kristeligt Dagblad
|
