
Nye vindmøller er større og mere effektive end ældre møller. Én ny mølle giver fire gange så meget energi som én af de største møller vi kender i kommunen i dag.
Med forslag til ny vindmølleplan foreslår Slagelse Kommune, at alle eksisterende 100 møller på sigt kan udskiftes til ca. 15 store møller.
Dermed vil 2/3 af Slagelse Kommunes samlede private energiforbrug, fortsat kunne tilgodeses af vindmøllestrøm.
Slagelse Kommunes Byråd har besluttet, at sende forslag til en ny vindmølleplan i offentlig høring frem til 13. februar 2012.
Forslag til vindmølleplan beskriver, hvor kommunen foreslår nye vindmøller i fremtiden - og hvor mange og hvor store de må være.
Såfremt den nye vindmølleplan vedtages endeligt af Slagelse Kommunes Byråd vil det betyde, at færre men større vindmøller vil kunne opretholde Slagelse Kommunes vindenergiproduktion.

VORE KOMMENTARER:
Kommunens argumentation er forkert.
Det forholder sig sådan, at det er bedre, at opstille mindre møller med en mindre generator, fordi den giver langt
flere fuldlasttimer. Det viser sig at en mølle på 2MW i 80 meters højde giver mere el pr. år end en mølle på 3MW
i 130 meters højde. Den store giver en udnyttelse på 20 - 30% den lille omkring 50%.
De kan se kønne ud - alt efter temperament - disse møller. Det er ikke idyl for naboerne. Nu er kravene
ændret til, at der skal være 4 x møllens højde til nærmeste nabo. Problemet er at en mølle støjer med en ulidelig
SJUUP-SJUUP-SJUUP lyd hele tiden, når den kører og det driver folk i nærheden til vanvid. Endvidere kaster møl-
levingerne en gentagen skygge, der hele tiden roterer hen over personer og ind ad vinduer i folks huse. Det er
simpelthen ikke til at holde ud, at opholde sig i længere tid i nærheden, hvis man generes af skyggevirkningen.
Den danske lovgivning på vindmølleområdet tilgodeser vindmøllelaug og vindmølleproducenter via den PSO-ord-
ning som staten yder og hvortil midlerne kommer fra de kæmpemæssige elafgifter vi betaler. Investering i vind-
møller giver et afkast af investeringen på op til 20%. 10% afkast er det normale. Det får man ikke nogen andre
steder af en så lidet risikabel investering. De er danske elforbrugere der betaler disse profitter over deres elreg-
ning. Det er faktisk dem der betaler halvdelen af møllens samlede pris.
Dansk vindmøllelovgivning bør ændres så den varetager samfundets interesser og så bør møller op-
stilles på vand og ikke på land. Her er effektiviteten langt højere - vinden er ikke turbulent og møllen holder længere.
Her bliver ingen generet af støj og skyggevirkninger - det skulle da lige være fisk og andre havdyr.
Så kommunens vindmølleplan gavner ikke borgerne som helhed i Slagelse kommune. Den gavner nogle få inve-
storer, der lige skal score kassen på det her grundet en tåbelig lovgivning.


Kortet viser hvor det er bedst at opstille vindmøller. Det er den jydske vestkyst - især nordpå. Kortet viser ikke,
at havvindmøller er det eneste rigtige og mest effektive.


ER DET IKKE FORRYKT, AT FORDI DER SIDDER EN STØRRE 3000 kW generator på den store mølle i
130 meters højde, så får man 16,5 Mio. kroner i tilskud til møllen pr. år. Vælger man den lille mølle
med 1800 kW generator i 80 meters højde, så får man 6,6 Mio. kr. mindre i tilskud - selv om møller-
ne producerer nøjagtig den samme mængde el - OG DET GØR DE - fordi den lille mølle har flere fuld-
lasttimer.
Kommunen postulerer - nok så friskt - at man i dag har lavet møller, der laver fire gange så meget
el. Den glemmer bare at fortælle, at hvis man udskifter de eksisterende møller - men med den sam-
me højde, så får man også fire gange så meget el. Man kan også få mere el ud af de eksisterende møl-
ler, hvis man kunne løfte dem op i 130 meters højde.

Skal man tage stilling til det her må man sætte sig ind i tingene. Det undrer, at kommunen ikke har sat sig ind
i problematikken, men det har man måske lige netop i erhvervsafdelingen - der ved man jo, hvem man skal støtte
og gavne.
I vort område er det møllerne i Hulby området, der skal skiftes til betydeligt højere møller. Igen skal vi fra
administrationens side opleve den fordrejning af tingene som vi ofte ser. "Vi rydder op i møllerne". Nej vi
udskifter lavere møller med større og dobbelt så høje!
Fotostandpunktet er også bevidst manipulation. Landskabet falder i kote ned mod Korsør Nor og derfor virker
møllerne lavere end de i virkeligheden er. De skal selvfølgelig ses ude fra Korsør landevejen. Man står jo ikke
og glor på de møller ude på landeveje eller på Eskilstrup Overdrev. Nej beboerne i Gryderup og i Hulby har
dem til skue 24 timer i døgnet og har dem tæt på. DET ER SÅDAN MAN SKAL SE PÅ SAGEN. Møller skal opstil-
les på bakker eller allerbedst ude i vandet, hvis de skal være effektive. På vandet er de dyrere - men her ge-
nerer de allermindst, men til gengæld er de mere effektive og slides ikke så meget.
Møller i op til 150 meters højde - halvanden gange rådhustårnet er enorme og vil natur-
ligvis ødelægge indtrykket af landskabet og genere lokale beboere.
Et teknisk problem med vindmøller skal kraftigt understreges - en mølle producerer ingen el, hvis man ikke
samtidig forbruger den. Når møllerne virkelig kan producere noget er det ikke sikkert, at man lige skal bruge
strømmen. Det er et kæmpemæssigt problem med den altid svingende og usikre produktion, at få det hele
til at hænge sammen med el-værkernes el-produktion. I dag kan man heldigvis via et nyetableret el-kabel
over Storebælt drage fordel af, at man nu kan forsyne hele landet via det samme el-net.
Et langt bedre alternativ er solenergi. Her kan anlægget placeres på bygningstage (vel at mærke
på nye bygninger - der kan bære dem). Webmasters venner i Magdeburg har sådanne anlæg på deres nybyg-
gede parcelhuse - de har haft dem i over 10 år. De har forlængst tjent sig hjem og der har ingen problemer
været med dem overhovedet. De producerer el når solen skinner og skinner solen ikke (de producerer også
i gråvejr) så får man el fra elværket og det man ikke selv bruger sendes til elværket. En af min venner fra
Vemmelev byggede - da vi gik til metalsløjd sammen - en vindmølle af kasserede dele fra lastbiler - blik fra
kasserede frysere o.s.v. - kun lidt elektronikdele til styringen blev købt. Møllen var ikke særlig stor og kunne
ulovligt opstilles i baghaven (den slags må man ikke) - den dækkede hans elbehov til opvarmning m.v. og
kunne også snildt dække naboens. I grønt råd besøgte vi engang forbrændingsanlægget i Slagelse. Her fik
vi fortalt, at anlægget producerede så meget varme, at man kunne opvarme 400 parcelhuse med den, det
måtte man ikke - det skulle ske med naturgas. Nu blev man nødt til at køle forbrændingstårnene. En lille
pudsig ting i den forbindelse var, at vi opdagede at alt det affald som borgerne omhyggeligt havde sorteret
blev blandet sammen ved forbrændingen. Endvidere skulle man bruge utroligt mange brugte aviser for at
holde processen kørende. Endvidere kunne vi se, at anlægget kunne tage alt - tingene blev adskilt ved
forbrændingen og intet gik til spilde. Anlægget var udstyret med filtre så intet slap ud. Det der dog gjorde
et uudsletteligt indtryk var at hovedparten af dagrenovationen bestod af tom emballage. Vore daglige varer
bliver overemballeret så det er en lyst. Det giver vækst i emballageindustrien og masser af arbejdspladser
når vi skal håndtere affaldet. Ved du i øvrigt vor stor en andel reklametryksager udgør af den samlede af-
faldsmængde?
... men med lempe, kan man lokke en lort i en kæmpe ...
Webmasters kommentar - indsat den 21. december 2011

Den mølletype der lægges op til i forslaget er vindmøller med en effekt på hver 3 MW og en totalhøjde på 100-150 meter.
I offentlighedsfasen afholdes et borgermøde hvor der vil være mulighed for at debattere forslaget.
Mødet afholdes torsdag d. 26. januar 2012 kl. 16:30 – 18:00 på Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 1-5, 4200 Slagelse.
Slagelse Kommunes forslag til ny vindmølleplan er udarbejdet for at gøre planlægningen for vindmøller tidssvarende.
I dag er der i Slagelse Kommune opstillet ca. 100 vindmøller – de fleste er forholdsvis gamle, og har en relativ lav produktion i forhold til de nye vindmøller, der findes på markedet i dag.
Det nye forslag til planlægning for vindmøller udpeger 6 vindmølleområder til opstilling af vindmøller med en effekt på 3 MW pr. vindmølle og en totalhøjde på 100-150 meter.
Mølletyperne findes allerede mange steder i Danmark i dag.
En gruppe på fire møller kan bl.a. ses fra landevejen mellem Slagelse og Næstved, lige øst for Dalmose, hvor de er opstillet ved Katrineholms Piber i Næstved Kommune.
De fire møller er magen til de møller der foreslås opstillet i Slagelse Kommune.
Når og hvis møllerne konkret skal opføres, vil alle sten blive vendt i forhold til støj, blink og skygger. Her vil offentligheden og naboer atter blive inddraget.
Dette vil ske helt konkret når der udarbejdes VVM redegørelse og lokalplanforslag for hvert enkelt vindmølleområde.
Forslag til vindmølleplan giver også mulighed for at opføre husstandsvindmøller de fleste steder i landzone, når de opfylder krav om afstande til naboer, grænser for støj, blink osv. eller der ikke er helt særlige natur eller landskabsværdier.
Som noget nyt foreslås også, at der kan opsættes små møller i erhvervsområder.
Derudover foreslås at der, på udvalgt etagebyggeri med over tre etager i Korsør og Slagelse, kan opsættes møller, der af udseende svarer til aircondition- og udsugningsanlæg.
Det foreslås desuden, at disse typer møller skal kunne opføres oven på større flade tage, som på f.eks. store og høje detailhandelsbutikker og varehuse.
Forslag til vindmølleplan er i høring frem til den 13. februar 2012. Bemærkninger, kommentarer og indsigelser kan sendes til
vindmolleplan@slagelse.dk
senest den 13. februar 2012 kl. 12:00.
Forslag til vindmølleplan, miljøvurdering m.m. kan ses på www.slagelse.dk under “Få indflydelse”.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål: ·
Planlægger Carsten Sloth Møller tlf. 5857 4768 ·
Planlægger Jeanette Olsen tlf. 5857 9208 / 2116 1148
Pressemeddelelse 21. december 2011
Miljøvurdering af forslag til vindmølleplan
Visualisering af eksempler på opstilling af møller i foreslåede vindmølleområder
Hvidbog for 1. offentlighedsfase til Kommuneplantillæg nr 8 – vindmølleplan
Folder – forslag til vindmølleplan i kort udgave
Forslag til kommuneplantillæg nr. 8 – vindmølleplan, indeholder nye retningslinjer for både store vindmøller mellem 100 og 150 m. og små vindmøller under 25 m. de såkaldte husstands- mini og mikromøller.
Der afholdes et borgermøde i offentlighedsfasen d. 26. januar 2011 kl 16:30 – 18:00 på Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 1-5, 4200 Slagelse.
Hvis der er spørgsmål til planforslaget eller afgørelsen i forhold til miljøvurderingen kan Planlægning kontaktes på 58 57 90 92 eller plan@slagelse.dk
Kontaktpersoner er Carsten Sloth Møller og Jeanette Olsen.
Nyhed 16. december 2011
