UDFLUGT MED MUSEUMSFORENINGEN OG BEVARINGSFORENINGEN LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER 2009

 

TIL KØBENHAVN - HAVNERUNDFART OG OMVISNING I SCHIMMELMANNS PALÆ I BREDGADE (ODD-FELLOW LOGEN).

 

Vor forening er medlem af Bevaringsforeningen - så vi fik en indbydelse.

 

TUREN DERIND
Vi starter fra Fæstningen i Korsør. Bussen er næsten fyldt op. Der er navneopråb og kollekten er gået i gang.
Så triller vi mod København en tidlig lørdag morgen i et herligt solskinsvejr.

Glashusene på de gamle jernbanefærgelejer kommer vi til at stifte bekendtskab med i København i alle afskygninger.

"Man sku´ altid bo ved vandet - ku´man ønske andet".

Så er vi ankommet til Kongens By København. Vi bliver sat af på Kongens Nytorv lige ud for Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Holberg og Oehlenschläger udenfor.

I baggrunden til højre ses Hotel d´Angleterre. Personlig foretrækker jeg Hvid´s vinstue ovre på hjørnet. Der kan man få en herlig juleglög fremstillet på en super-portvin.

Så er det i rask gavn til Nyhavn. Bemærk Bredgade lige fremme og til venstre Thotts Palæ - i dag den Franske Ambassade.

Vi passerer Charlottenborg på vor højre side. Opført af Frederik den 3.´s søn Ulrik Frederik, han var uægte søn hans mor var Margrethe Pape, og gift med Marie Grubbe. Han bar det tilnavn, som alle kongens uægte børn fik - Gyldenløve.

År 1700 blev palæet solgt til Christian den 5.s enke, Charlotte Amalie, efter hvem det fik navnet Charlottenborg. Senere i 1754 blev bygningen skænket af Frederik d. 5 til "det kgl. skildre-, billedhugger og bygningsacademie", som i 1814 ændrede navnet til Det kgl. akademi for de skønne kunster (Kunstakademiet).

Den berømte maler og tegner Eckersberg boede her med hustru og sine 2 døtre. Han har lavet en tegning af sine tøser, der kigger ud af vinduet lige til højre og et maleri også fra samme vindue hvor man kigger forbi indgangen til palæet og ned mod Bredgade er udført af en af hans elever - en datter af Christian Køebke.

Her uden for indgangen er skildret flere små personoptrin. Her er en tigger der har fået bid. En elev på akademiet med sin tegnemappe under armen. Tre drenge, der formentlig spiller et eller andet. En dame får vist vej og en matros hænger op ad muren.
Her Eckersbergs fine stregtegning af sine døtre, der kigger ud af vinduet mod Kongens Nytorv og Bredgade. Samme sted som ovenfor.
Det Kongelige Teater - Ny Scene - "Stærekassen". Helt speciel arkitektur af Holger Jacobsen (faktisk ganske flot), men man fik klaustrofobi i gaderoben med det utroligt lave loft. Aktstykker der skulle transporteres mellem Gammel Scene og Ny Scene og vice versa gav scenepersonalet mareridt og arbejdsskader. Der var voldsomme protester, da man i 1928 ville bygge en sådan kæmpekasse over Tordenskjoldsgade og rive ejendomme i Heibergsgade ned. 20.000 københavnere gik i protesttog til Christiansborg. Det hjalp ikke. Projektet blev gennemført, som det ses. Bygningen betragtes i konstruktion og pladsforhold som mislykket. Det er dog alligevel en smuk bygning - set ude fra, men placeringen er vanvittig. Den nåede vi at få et glimt af.
På vej til havnerundfarten. Vi er nået til Nyhavn, men har dog fået set en hel del af København på busturen ind til staden. Bemærk alle cyklerne. København er blevet en cyklernes by.
Vue udover Nyhavn. Det er set oppe fra ankeret.
Kig fra Nyhavn mod Kongens Nytorv, man skimter det store anker. Vi skimter Store Strandstræde og Bredgade ved træerne til højre. På hjørnet lå tidligere Collins gård, hvor H.C. Andersen havde sin daglige færden. I dag ligger Kanneworffs hus her nydelig renoveret.
HAVNERUNDFARTEN
Vi skal med båden lidt længere nede. Her er den.
Så stiger vi ombord i herlige vejr.
Når man er kommet op i årene er man ikke så adræt mere. Det er ikke lige sådan at træde over i en båd, når der er lidt god afstand.
Vi er mange - en hel busfuld - så det tager lidt tid. 30 kroner for en tur. Det er rigeligt prisen værd for lidt over en times sejlads. Et plastbæger "FUT-ØL" koster 50 kroner i Nyhavn. Ikke underligt, at mange handler i køledisken hos den nærmeste købmand og drikker sig en bolværksbajer.
Vi er lagt fra - båden er vendt - turen kan begynde. I baggrunden Nyhavn 17 og Lille Strandstræde.
På vej ud af Nyhavn mod havnefronten. Et ældre fyrskib til højre. Vor store verdensberømte digter (og lidt af en multikunsstner) H. C. Andersen boede her i Nyhavn - på den "pæne side".
Nyhavn 17 og Cap Horn - sidstnævnte kendt fra verselinjen i Sigfred Pedersens Katinka, Katinka "... jeg sad i Cap Horn med en bajer ...".
Flere turbåde.
 
Så er vi næsten ude.
En dansk vandsporvogn - moderne udgave af vaporettoen fra Venedig. Så kan man komme til Operaen og hjem igen. Der er nu et hav af ruter og man kan købe klippekort, og hoppe-på-og-af-kort samt en dagsbillet. Det er et naturligt led i udviklingen. Der er ikke brug for den store havn mere. Det er forbi. Nu er der bygget glasboliger overalt ofte i en stil der skal bringe minder om fortiden tilbage. Pakhuse og andre bygninger er blevet omdannet til boliger og så er der lige operaen eller koncertsalen. Skulle man over på Christianshavn og helt ud til operaen var det noget af en tur. Det gælder også for andre beboere på dokøen og så videre. Ordningen er god nok, men det er ikke billigt at blive transporteret på denne måde. Det er blevet en moderne havnefrontsby, som vi ser den i de nedlagte dokker i London. Docklands hedder det vist. En mærkværdig blanding af gamle autentiske bygninger og moderne glasbyggeri. Det hele med et forlorent præg af fortiden - nu romantik og drømmeri - ren nostalgi, men falskt.
Her par udenlandske forbilleder. De er fra Venedig og Malta. Den der også kan tage turen på land er da smart.
Havnen set mod Langebro. H.C. Ørstedsværket helt ude og Havnegade til højre med toldbygningen - det er den brune bygning med de afrundede ender og et ur i kasse foroven.

Kendt fra tiden med Vikingbådene og ikke mindst Scarlett bådene, da vi sejlede til Malmø og Landskrona for at købe kaffe, tobak, kakao og tyggegummi i EPA og så for at se farvefilmen "Borte med blæsten" med Scarlett O´Hara.

Når vi skulle gennem tolden frygtede vi altid for at blive taget for cigaretsmugling - det var nemt at købe en langt større ration på bådene end man måtte indføre. Jeg var helt vild med tyrkiske cigaretter af mærket Abdullah - der var underligt fladtrykte og som efter sigende skulle indeholde kamelgødning. Så var der Navy Cut i plader til piben. Three Nuns kunne også gå an og Capstan var også fin. Hofnar cigarer og cerutter var dog det bedste man kunne få.

Danmark havde ikke dollarvalutareserver til indkøb af Amerikanske spillefilm.

.
Indsejlingen til Christian Havns kanal. Overgaden oven og neden vandet henholdsvis til venstre og højre.
Nybyggeri på den nedlagte del af Holmen. Man har forsøgt at bevare stilen fra det tidligere byggeri. Nu flere millioner kroner dyre ejerlejligheder.
Mere nybyggeri på den nedlagte del af Holmen. En del bygninger er dog genanvendt.
 
 
Vi har den nye flotte Opera til bagbord.
Vi passerer Operaen. Egentlig en fantastisk flot koncertsal.
Moderne arkitektur.
Det er da en ganske flot bygning. Den ligger lige over for - på en ret linje med udkig til Amaliehaven, Amalienborgs fire palæer og Marmorkirken.
Motorbrus og Marmorkirken i baggrunden. Bemærk de gamle pakhuse. I dag restauranter og hoteller.
Den militante del af Holmen ret forude.
Holmen benyttes stadig som fådeleje og uddannelsessted. Her flager man med Dannebrog som splitflag. Det er kun marinen og kongehuset, der må noget sådant.
Det ligner bestemt Søværnets navigationsskole. Mon Søkadetskolen eksisterer stadigvæk?
Flådens leje med mastekranen.
Vi er kommet ud til flådens leje. Her har vi kanonbatteriet Sixtus der fyrer løs med løst krudt ved kongelige barnefødsler og andre mærkedage.
Vi er på vej mod Langelinje. Ret fremme har vi Kroneløbet og Trekronerfortet, der ligger lige ved indsejlingen til Frihavnen og Københavns havn.
Tidligere var Københavns havn en af Eurapas største - i dag er der ingen større havneaktivitet.
På vej til den lille havfrue.
Her sidder frøkenen og lader sig overbeglo og fotografere som en anden Top-model. Turisterne siger - og de er mange - "Hvor er hun dog lille", når de ser hende for første gang. Der er gang i knipseriet. Hovedet har hun fået tilbage.
Her med alle de brugte automobildæk langs kajen som fendere har vi Kongeskibets faste plads, når de en sjælden gang ligger til kajs. Fra de små pavillioner er der vandtaxi i en kongelig Challup til og fra et royale fartøj. På den store bygning var placeret en kugle på en stang oppe på taget. Den blev hejst umiddelbart før klokken 12 og faldt så ned på slaget - et tidssignal for indstilling af kronometre til skibenes navigatører.
Vi er ved strandgade. Båden er en restaurant.
Christian Havns kanal: Overgaden neden vandet til højre  og oven vandet til venstre. Det er der ingen der kan hitte rede i. Skribenten til disse billedtekster var sidst i tresserne foged herude, så han tager ikke fejl. Bemærk det mærkelige skib - jeg mener det tidligere var et billigt spisested.
Vi glider roligt gennem kanalen. Der er utroligt mange synsindtryk. Kanalen er såkaldt fri havn, hvor man ligge uden fast bådplads og havnepenge. Tidligere var det mest kuttere, nu er det mest lystbåde.
Det er ovre på den anden side af Christian Havns Torv.
Pakhuse. Der blev lavet en bevaringsforening for alle de gamle huse på Christianshavn. Overborgmester Urban Hansen var formand for foreningen og tiggede mig tit om, at jeg ikke begærede ejendommene sat på tvangsauktion, når jeg havde foretaget udlæg for skyldige ejendomsskatter. Nogle ejendomme var bevaringsværdige, men de fleste nedrivningsmodne. Pakhusene her er solidt kram. I Valby måtte man sprænge flere af den slags bygninger væk.
Man ser at pakhuset er blevet indrettet til boliger. Bygningen bagved passer ikke ind i miljøet.
Bemærk tømmerflåden med det grønne hus på. Her var i min barndom og ungdom udlejning af robåde. Utallige gange har jeg med klassekammerater roet en tur i kanalen. Vi måtte ikke ro ud i havnen. Det gjorde vi bare alligevel. Senere holdt jeg parkeret her med mit grønne folkevognsrugbrød, da jeg var foged med kontor i Torvegade.

Bemærk storken på taget. Det er den slags turisterne holder af.

Vor Frelsers Kirke overgaden oven og Sankt Annæ gade løbende forbi kirken. Billedtekstfortatteren har i sine drengeår tit siddet helt oppe ved kuplen med fotoudstyr for at tage "luftfotos" af hele området. Der er en fantastisk udsigt heroppefra. Jeg har også ridset mit navn i kobberet deroppe på vindeltrappen, der løber rundet om tårnet.
Der er skrevet en hel bog om denne mølle. Bemærk vor Frelsers kirkes tårn.
Torvegade passerer lige over vore hoveder. Så kan vi se Lagkagehuset og restaurationen que ora est.
Det Kongelige Biblioteks tilbygning  på Havnefronten. Vi kigger over på Christians Brygge på Slotsholmen. Biblioteket er et besøg værd og alle har adgang. Den gamle bygning bag ved er også et besøg værd. Bibliotekshaven var i ældre tid et havnebassin, man kan stadig se fortøjningsringene i havemuren. Her blev flåden provianteret og udrustet. Vi har tøjhuset lige ved siden af.
Den kaldes for "Den sorte diamant". Det skyldes at havnefrontsfacaden i glas spejler vandoverfladen som en sleben diamant bryder lyset.
Vi kigger ned på Langebro. Hotel Europa, hvor fogden tit har siddet oppe i penthouserestauranten på toppen og nydt sin frokost og udsigten.

Det er indsejlingen til Frederiksholms kanal vi skal over til.

Til venstre ved de smukke bygninger i Rosenborg stil starter Kalvebod Brygge.

Det var af denne vej vi kom ind til byen med bussen - under Langebro og umiddelbart før Knippelsbro ad smutvejen op ad Slotholmsgade langs bagsiden af Børsen til højre og "Den røde bygning", hvor statsministeren og hans ministerium er indlogeret til venstre.

Ved Tøjhusgade forbi børstrappen og Christiansborg over Holmens Bro forbi Holmens Kirke (tidligere en ankersmedie) og Nationalbanken.

Ad Holmens kanal og så til venstre ad Niels Juels gade/Holmens Kanal med statuen af samme videre frem til Kongens Nytorv.

Fik i den?

Det var her Schimmelmann havde sin sukkerfabrik.
 
I dag hedder broen Tøjhusbroen og gaden på tværs Tøjhusgade.
Frederiksholms kanal vi har Tøjhusbroen ret fremme. Folketingets ombudsmand holder til i bygningen til højre. Det er Slotsholmen vi har til højre. Hele området her hedder Frederiksstaden.

Den er bygget på opfyld og er med andre ord en kunstig ø lige som Christianshavn.

Ved voldenes nedrivning i slutningen af 1800 tallet blev voldmaterialet brugt til en udbygning af Kalvebod Brygge.

I baggrunden har vi Stormgade/Vindebrogade. Lige netop her nåede Kong Karl Gustav den 10. Adolf frem med sine tropper, ved angrebet på København kort efter midnat den 11. februar 1659. Jeg "vil dø i min rede" råbte Frederik den 3.. Det kom han nu ikke til. Angrebet blev afværget og København fik privilegier, der er gyldige den dag i dag.

Senere kom freden i Roskilde, hvor vi mistede en masse. Det var dengang vi havde borgmester Nansen og Svend Gønge til at klare ærterne.

Prinsens palæ i Frederiksholms kanal. I dag Nationalmuseum. Vi har lige passeret Marmorbroen.
På vej til Højbro og Højbro Plads. Vi har Thorvaldens Museum på højre hånd. Det er Nikolaj kirkes tårn vi ser i baggrunden. Her lå i ældre tid en Vindebro. Det er derfor gaden til højre på Slotsholmen hedder Vindebrogade.
Højbro Plads med de "tri smi kinisiri". Her Københavns grundlægger krigeren og senere Roskildebisp Absalon udnævnt (1158) af Kong Valdemar med det senere tilnavn den Store. Absalon hørte til den mægtige Hvideslægt og Kongen og Absalon var fosterbrødre med den fælles forfader Asser Rig. Det er nok noget af en tilsnigelse, at han grundlagde København - den var her i forvejen, men han byggede en borg (1167) på en holm i Øresund udfor landsbyen Havn i dag Slotsholmen. Ved hans fod står en statue af en fiskerkone fra Skovshoved. Skovserkonerne havde fiskemarked her på Gammel Strand, der kom nu også koner fra Dragør. Der var også grøntsagsmarked her - det hedder Amagertorv - fordi de hollandske bønder fra Amager (vi skal tilbage til Christian den 2. og hans kirsebærforgiftede elskerinde Dyveke og dennes mor Sigbritt. Hun fik trumfet igennem, at man indførte hollændere) - de fik også hollænderbyen ude ved Pile Allé. I weekenden er her loppemarked.
Amaliehaven - Amalienborgs fire palæer - Springvandet - Rytterstatuen - Livgarderne - Marmorkirken. Ikke underligt, at turisterne flokkes her.
Samme som ovenfor. Bare close-up.
SCHIMMELMANNS PALÆ I BREDGADE
Det smukkeste ved dette palæ er gitterlågen i smedejern. Den er et kunsstykke i sig selv.

Selve palæet som blevet beboet af Schimmelmännerne i fire generationer, er der ikke noget specielt interessant ved.

Jo, den historie at her boede lensgreven, baronen, elefantridderen og statsministeren Schimmelman.

Hans multinationale entrepenante virksomhed i en globaliseret kolonitid med den berømte Atlantiske trekanthandel og salg af 15 millioner negerslaver, som om de var stykgods er et moralsk forfald ude lige, man kan ikke som kristen gøre sine medmennesker til en handelsvare, der blev pakket på skibene som sild i en tønde. Der var glimrende afsætning og prisen er jo afhængig af forholdet mellem udbud og efterspørgsel - så der blev skovlet guld.

Han blev milliadær på sin virksomhed. Hans oldebarn fik ophævet slavehandelen, men ikke slaveriet.

Danmark var det første land i verden der ophævede slavehandelen. Senere gjorde slaverne oprør mod at blive udnyttet så groft. Reventlow fik indført sociale rettigheder for slaverne.

U.S.A.´s nuværende præsident og de farvede, der med ham har taget et kæmpeskridt i at blive anerkendt - som ligeværdige borgere - har sin rod i denne slavehandel. De fleste farvede græd af bevægelse, da han endelig havde vundet valgsejren.

Nedenfor kommer en del billeder af palæet.
Her er vi palæets have - vi ser døtrene og sønnen. Vi fik fortalt at en datter var kommet i uføre (gravid med en ukendt som 17-årig): Nu var hun intet værd på ægteskabsmarkedet og blev spærret inde. Senere - langt senere  - hvor bestyrerparret for logen gik der aftenlige runde i hele palæet for at se om alt var lukket og slukket var hustruen kommet op ad den røde trappe til øverste etage. Hun kunne høre sin mand følge tæt efter hende op ad trapperne. Nået helt op kiggede hun ned og så sin mand stå helt nede i stueetagen. Herefter ville hustruen ikke være der mere. Det er datteren som spøger i logen - siger man.
Flot er den lågen. Selve palæet har siden det blev bygget i 1751 haft adskillige ejere.
Selv skyggespillet er smukt. Et mesterstykke i smedekunst.
Vi har en lille pause. Så der er tid til en sludder lige foran gitterporten. Bemærk de smukke lamper på gitterportsstolperne.
En vagtdeling fra Livgardens Kaserne på Øster Voldgade har marcheret ned ad Gothersgade og drejet om ad Bredgade ned Kongens Nytorv. De er på vej til Amalienborg Slot til vagtafløsning.

Her i Bredgade må de gøre holdt for rødt lys. Vagtkommandøren står strunk og stiv som med en lineal i ryggen.

Bilerne synes fejlplaceret. Det er de ikke - her er ensrettet - så de er bare klar til at overhale.

I baggrunden ser vi Hotel Phoenix - Bredgade 38. Netop denne ejendom er blandet ind via et ægteskab i det Palæ vi skal ind og bese.

Det var tyskerne, der ved besættelsen af Danmark den 9. april 1940 kl. 4.15 om morgenen ensrettede Bredgade og parallelgaden Store Kongensgade.

Det var de første ensrettede gader i Danmark. Det var for ikke at sidde fast i en trafikkø, når de skulle forhandle med Konge, regeringen og den militære ledelse på Amalienborg i de kritiske første timer af besættelsen.

Det gik som smurt i olie. En lille styrke var gået uantastet i land på Langelinje - efter at have passeret Middelgrundsfortet og Trekronerfortet og minebælterne og havde overfaldet fæstningen Kastellet med 400 mand indenbords

 Det klarede de med en håndgranat. Hvad skulle vi egentlig med den fæstning som Frederik den 3. lod bygge?

Hotellet var tidligere von Plessens gård og strakte sig rundt om hjørnet og ned ad Dronningens Tværgade. Senere blev det til Hotel Stadt Hamburg. Senere igen til Hotel Phoenix.

Der opholdt sig en hel del englændere på netop dette hotel den 9. april. De blev straks taget i forvaring af tyskerne og smidt ud af landet.

Christian Degn kæmpeværk er spændende læsning, men det findes kun på tysk. Her er alt - hvad der er værd vide - for den der vil sætte sig ind i slavehandelens historie.
Københavns byplan fra 1766. I midten Kongens Nytorv; ved den her i nordøstlig retning førende Bredgade. På højre side Schimmelmanns Palæ. Hans sukkerfabrik var beliggende i forstaden Christianshavn mellem broen (Knippelsbro) og den tyske Frederikskirke.
Bemærk livet i havnen. Billedet er fra 1805. Vi ser det Vestindiske pakhus til højre.

Den 2. april 1801 var den engelske flåde her med 53 skibe. De begynder et angreb om morgenen med admiral Nelson som næstkommanderende og sejrherren fra Abukir under Parker. Damark var allieret med Frankrig og dermed Napoleon. Derfor var englænderne her.

Det blev ved dette slag "uafgjort". Nelson satte kikkerten for det blinde øje og efterkommer ikke Parkers ordre om at standse kampen. Nelson brugte skræmmetaktik ved at true med at afbrænde de erobrede skibe uden at kunne redde deres besætninger. Kronprinsen lader sig skræmme og standser ilden uden at konferere med sin danske øverstkommanderende.

 I 1805 blev H.C. Andersen født - også den 2. april og Adam Oehlenschläger udkom med Alladin. "Jeg er født i Alladinåret." - sagde Hans Christian senere - "Så kan det aldrig gå mig helt ilde!"

I 1807 syv kom den engelske flåde igen. Nu havde de missiler i form af brandraketter (granater og brandbomber) med. Dem fyrede de af om natten den 2. september.  Inden for få timer stod to trediedele af København i flammer. Vi havde ikke en chance og overgav os den 7. september efter flere nætters bombardement. Så mistede vi hele en danske flåde til englænderne som krigsbytte. Det var noget af en nedtur. De sejlede bort med hele den dansk-norske flåde. Vort riges stolthed. !5 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 mindre fartøjer. Forinden havde de ødelagt alt af værdi på Holmen. Den øvrige del af byen lå i ruiner.

Det blev også til en økonomisk nedtur for Schimmelmann.

Grafisk fremstillng af den Atlantiske trekantshandel. Oversættelse næppe nødvendig.
Hele den Schimmelmanske cirkusmanege. Bemærk ordet reingewinn - nettoprofit i midten.
Schimmelmanns palæ set fra luften. Bredgade løber på tværs i forgrunden. Bemærk logesymbolet i haven. Tre ringe i en kæde. Det er en helt anden etik og moral, der ligger til grund for denne orden end den Schimmelmanske.
Samme - bemærk haven bag ejendommen.
Vi er kommet indenfor i foyeren i palæet. Vi bliver svigtet af guiden, så en fra administrationen må lave en improviseret omvisning. Han tager det i stiv arm, det gør vi også.
Foyeren. Låseblå vægge med stuk i form af flitsbuer og pilekogre udgør dekorationen. Enkelt og smukt.
 
Riddersalen også kaldet spejlsalen. Spejlet på endevæggen er det originale. En stor glasplade blev holdt over kogende kviksølv. Dampene kondenserede på den kolde glasplade og man fik et spejl. Hvor mange spejlmagere der er omkommet af kviksølvforgiftning, fortæller historien ikke noget om.
 
Den røde trappe
 
Vi kigger ned ad Dronning Tværgade. Det er Kongens Have i baggrunden med Rosenborg Slot. Hele kvarteret myldrer med advokatkontorer. Diamanthandlere. Auktionshuse, Antikvitetshandlere, Møbelhandlere med luksusmøber og mange af de kostbare ejendomme er nu foreningsdomiciler. Det er et fornemt kvarter for folk med kassen i orden.
Samme bare her i Close-up. Vi kan skimte Dronningegårdens smukke byggeri nede ved Borgergade/Adelgade. Det blev kåret med en arkitektpris.
Vi bliver vist rundt i den lille koncertsal. Der står et tysk flygel på scenen.
Odd-Fellow palæet brænder. Lige forinden var Slotholmskirken brændt grundet ubetænksomhed med en fyrværkeriraket. Det var trist at høre, at palæet og koncertsalen stod i flammer.
 
Brandtomten. Der blevet reddet lidt, men hele koncertsalen røg sig en tur. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige. Stort set kun ydermure. Stort set det hele er sat i stand, så langt som forsikringssummen kunne række fik vi fortalt.
STEGT FLÆSK OG PERSILLESOVS
Udsigt til Frederiksberg Slot med officersskolen og ZOO tårnet her på Frederiksberg bakke.
En tegning fra næsten samme position som billedet ovenfor er taget fra. Bemærk hollænderen i haven.
Så kigger vi ned på Pilealleen oppe fra slottet - kan du se familiehaven? Bemærk også Frederiksberg kirke ude til venstre.
Hansens Familiehave på Pile Allé. Det ligger lige op ad Josty og det Kongelige Haveselskabs Haver.
Et rigtigt atmosfære fyldt sted med en frisk høflig betjening uden dikkedarer.
Der er rigtigt hyggeligt herude.
Så er der stegt flæsk og persillesovs ad libitum til alle. Drikkevarerne må betales af egen lomme. Vi spiste os en pukkel til og sprang aftensmaden over.
Indgangen til Frederiksberg Have for enden af Frederiksberg Allé. Pladsen her hedder  Frederiksberg Runddel. Der er nu ikke noget rundt ved den. En tur i haven kan anbefales og så op og nyde udsigten ved slottet på Frederiksberg bakke.
Frederiksberg kirke. Robert Storm Petersen´s museum til højre. Vi er på Frederiksberg Runddel. Pile Allé løber på tværs i billedet. Her er Margrethe Auken præst - hun har vist orlov for tiden. Hendes broder Svend Auken blev bisat her. Vi har et gammelt familiegravsted her, på min faders side.
Der er lige tid til en smøg inden vi stiger på.
Så stiger vi på bussen og kører til Korsør. Det har været en lang fin dag med et hav af indtryk og oplevelser. Mange får en lille lur på vejen hjem.
 

Denne reportage er uarbejdet som service overfor Bevaringsforeningen som vor forening er medlem af. Det var Inge-Lis og formanden, der repræsenterede foreningen. Vi har dog betalt alt af egen lomme, hvis nogen skulle "spørre".

Alle rettigheder forbeholdes - Alle tegninger og illustrationer er scannede fra egen bogsamling. En del af billederne fra Odd-Fellow palæet er lånt og redigeret fra deres hjemmeside. Billedtekster mangler ved mange billeder. Stavekontrol, formuleringsfejl og faktuelle oplysninger må komme senere. En del billeder skal udgå, der er alt for mange, men lad nu bare deltagerne se dem. Det er da en rimelig spændende historie. REPORTAGEN ER SKREVET AF POUL SEIDEL OG BILLEDERNE ER HANS FORSØG I FOTOKUNSTEN. Svenstrup den 24. september 2009.